Forum for sikkerhedsansvarlige

Trafikstyrelsen er facilitator for to årlige møder om sikkerhed for virksomheder i banebranchen.

Formålet med Forum for sikkerhedsansvarlige er, at udveksle erfaringer om sikkerhedsmæssige udfordringer og effektive løsninger, så viden og god praksis bedre kan implementeres i virksomhederne. Derudover har det til formål, at understøtte et godt samarbejde på tværs af virksomhederne og Trafikstyrelsen.

Deltagere i forummet er sikkerhedsansvarlige fra jernbanevirksomheder og entreprenører med et dansk sikkerhedscertifikat, infrastrukturforvaltere med en dansk sikkerhedsgodkendelse og Havarikommissionen. Desuden kan øvrige deltagere inviteres ad hoc.

Der afholdes to årlige møder. Deltagerne står selv for at udvælge emner, og fastsætte dagsorden til møderne, mens Trafikstyrelsen bistår med mødeindkaldelse og afvikling.

 

Senest opdateret 16-11-2023