Uddannelse af andre sikkerhedsklassificerede funktioner

Trafikstyrelsen godkender uddannelser med sikkerhedsmæssigt indhold

Personer, der udfører opgaver med et sikkerhedsmæssigt indhold, skal besidde relevante faglige kompetencer samt være helbredsgodkendt.

Opgaver med sikkerhedsmæssigt indhold kan blandt andet være:

  • Klargøring af tog, herunder deltagelse i rangering
  • Sikkerhedsopgaver i tog
  • Ansvar for arbejde i og ved sporspærringer, herunder opsyn med andre, der arbejder i og ved spor
  • Deltage i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen

Jernbanevirksomheden/infrastrukturforvalteren udarbejder uddannelsesplaner til sikkerhedsklassificerede funktioner nævnt i Bekendtgørelse 1359. Uddannelserne skal blandt andet indeholde undervisning i trafikale sikkerhedsregler, beredskab, betjening af køretøjer, betjening af trafikstyringsanlæg mv.

Uddannelserne skal indeholde en beskrivelse af uddannelsens indhold, forløb, prøveform samt den krævede taksonomi for de enkelte emner.

Nye eller ændrede uddannelsesplaner skal godkendes i Trafikstyrelsen, inden uddannelserne må benyttes. Der stilles i godkendelsen krav om, at virksomheden skal sikre, at planerne løbende opdateres, så det materiale der uddannes i, er i overensstemmelse med virksomhedens sikkerhedsledelsessystem, trafikale sikkerhedsregler, beredskabsplaner mv.

Virksomhederne skal desuden udarbejde efteruddannelsesordning, der sikrer at personalet opretholder sine kompetencer.

Hvis du har spørgsmål mv. kan du sende en e-mail til styrelsen på nedenstående mailadresse.

Kontakt
Jernbaneinspektør
Jesper Clemensen

uddannelse@trafikstyrelsen.dk

Senest opdateret 07-02-2024