Resultat: 3
Høringsfrist
13/04/2021
Miljøvurdering
Journalnr. TS6040202-00025
Udvidelse af Esbjerg Havn
Se høringsmateriale og relevant lovstof
Esbjerg Havn søgte i november 2017 myndighederne om en udvidelse af havnen med en etape 5 – en udvidelse mod syd af den eksisterende havn og en etape 6 som en ø mellem Esbjerg og Fanø.
I sommeren 2019 besluttede Esbjerg Havn at revidere projektet, så havneudvidelsen alene omfatter Etape 5, der udgør ca. 575.000 m2 nyt havneareal og 350 meter kaj.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet i havne, jf. § 2 i lov om havne jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012.
Som erhvervshavn med mulighed for at modtage skibe på over 1350 brt. er havneudvidelsen VVM-pligtig.
Derfor igangsætter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hermed den offentlige høring af miljøvurderingen for det ansøgte projekt.
Dokumenterne er fremlagt i offentlig høring i perioden fra d. 16. februar til den 13. april 2021.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen opfordrer derfor alle interesserede til at kommentere materialet vedrørende eventuelle miljøpåvirkninger og indsende høringssvar senest den 13. april 2021 med henvisning til følgende journalnr.: TS6040202-00025.
Vi gør opmærksom på, at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn, adresse og mailadresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedrørende sagen, vil kunne optræde i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse, som offentliggøres på styrelsens hjemmeside.
Lov
LBK nr. 457 af 23/05/2012
Bekendtgørelse af lov om havne
Gældende fra
01/04/2012
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse
BEK nr. 930 af 18/06/2020
Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne
Gældende fra
01/07/2020
Høringsfrist
23/03/2021
Miljøvurdering
Journalnr. TS6040203-00178
Udvidelse af Rønne Havn - etape 2
Se høringsmateriale og relevant lovstof
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget ansøgning af 28. januar fra Rønne Havn om tilladelse til etablering af etape 2 for udvidelsen af Rønne Havn.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 22. marts 2017 givet VVM- og principiel tilladelse til havneudvidelsen. Den 21. juni 2017 godkendte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ændring af projektet og den 2. oktober 2017 gav styrelsen tilladelse til igangsættelse af etape 1 af udvidelse af havnen.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet i havne, jf. § 2 i lov om havne jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal screene projektet for VVM-pligt i medfør af bekendtgørelse nr. 930 af 18. juni 2020 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne.
Endvidere skal styrelsen vurdere, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering for nærliggende Natura 2000-områder i henhold til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.
Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 211 Hvideodde Rev beliggende ca. 1,6 km fra projektområdet. Natura 2000-område nr. 211 er udpeget på baggrund af væsentlig tilstedeværelse af naturtypen 1170 Rev. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.
Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.
Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 23. marts 2021 med henvisning til journal nummer TS6040203-00178.
Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.
For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.
Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.
Lov
LBK nr. 457 af 23/05/2012
Bekendtgørelse af lov om havne
Gældende fra
01/04/2012
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse
BEK nr. 930 af 18/06/2020
Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne
Gældende fra
01/07/2020
Høringsfrist
05/03/2021
Miljøvurdering
Journalnr. TS6040103-00080
Forlængelse af midlertidig gangbro over Frederiksholms Kanal
Se høringsmateriale og relevant lovstof
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning med bilag af 22. januar 2021 fra Realdania om tilladelse til forlængelse af midlertidig gangbro over Frederiksholms Kanal til 2023.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning indenfor Københavns Havns søområde, jf. § 24, stk. 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i medfør af bekendtgørelse nr. 930 af 18. juni 2020 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet screene projektet med henblik på en vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt. Endvidere skal det efter samme bekendtgørelse vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet.
Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.
Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 5. marts 2021 med henvisning til journalnummer TS6040103-00080.
Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.
De indkomne høringssvar oversendes til bygherre.
Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.
Lov
LOV nr. 551 af 06/06/2007
Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S
Gældende fra
07/06/2007
Loven har ophæng i
Bekendtgørelse
BEK nr. 930 af 18/06/2020
Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne
Gældende fra
01/07/2020