VVM-liste

Projekt område

Resultat: 1

    Høringsfrist

    31/01/2020

    Miljøvurdering

    Journalnr. TS6040103-0056

    Reparation af kaj 636 i Københavns Havn

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 13. december 2019 fra Bo-Vita, om tilladelse til reparation af kaj 636 i Københavns Havn.

    Projektet omhandler blandt andet udlægning af en stenkastning foran det eksisterende træbolværk samt etablering af flydebroer foran kajen.

     

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning indenfor Københavns Havns søområde, jf. § 24, stk. 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S.

     

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i medfør af bekendtgørelse nr. 450 af 8. maj 2017 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet screene projektet med henblik på en vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt.

     

    Endvidere skal det efter samme bekendtgørelse vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet.

     

    Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

     

    I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

     

    Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 31. januar 2020 til VVM@tbst.dk cc nave@tbst.dk med henvisning til journalnummer TS6040103-00056.

     

    Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

     

    Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.

     

    Lov

    LOV nr. 551 af 06/06/2007

    Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S

    Gældende fra

    07/06/2007

    Indholder blandt andet regulering af Københavns Havn

    Bekendtgørelse

    BEK nr. 450 af 08/05/2017

    Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne

    Gældende fra

    16/05/2017

    Regulerer miljøvurdering (vvm) vedr. havne
Viser 1 af 1