Specielle operationer med høj risiko

Sidst opdateret 07/10/2019
Special operations reglerne i Forordning (EU) 965/2012 træder i kraft i Danmark per 21. april 2017.

Reglerne for special operations (SPO) i Forordning (EU) 965/2012 trådte i kraft 21. april 2017.

Flyveoperationer med høj risiko (High-Risk) kræver en tilladelse/godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

High-Risk omfatter:

 

  • Flyvning over større menneskemængder lavere end 1000 ft GND
  • Flyvning med farligt gods ombord
  • Flyvning under minimumshøjder (1000 ft over by og menneskemængder, 500 ft GND over land og vand)
  • Kunstflyvning under 2000 ft GND
  • Nedkastning eller udspredning fra luftfartøj; med mindre nedkastningen eller udspredningen udelukkende består af rent vand
  • Når personer, som ikke er del af besætning eller crew, forlader eller kommer ombord på et luftfartøj under flyvning
  • Helikopter sling operationer (individuel vurdering)
  • Offshore operationer samt flyveoperationer til og fra skibsdæk (godkendes efter Part-SPA)

 

De nævnte flyvninger kræver en særlig tilladelse fra myndigheden inden flyvning. Listen er udtømmende per 9. februar 2017. Listen kan opdateres. Listen er også gældende for bilag II luftfartøjer.

De europæiske regler for området findes her.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afholdt seminar om emnerne SPO (Specialized Operations) og SPA (Specific Approvals) fredag den 24. februar 2017 kl. 9.30-11.30. Materiale brugt ved seminaret findes nedenfor.
Vejledning

Europæiske regler for specielle og høj risiko operationer

Dette er en indledende anvisning til at navigere i det omfattende lovkompleks flyvningen er underlagt og beskæftiger sig udelukkende med reglerne gældende i EU.

Forordning

Forordning nr. 965/2012

Forordning om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer

Gældende fra

28/10/2012

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008