International lovgivning

I EU er det Kommissionen og i stort omfang EU-agenturet EASA (European Aviation Safety Agency), som står for at udarbejde og harmonisere de flyvesikkerhedsmæssige regler og standarder.

EASA har til opgave at arbejde for at den civile luftfart opretholder et højt ensartet flyvesikkerhedsniveau i EU-landene.

EU-reglerne udstedes som EU-forordninger, der er direkte bindende for borgerne og virksomhederne.

Konventionen kan tiltrædes af lande, der er medlemmer af FN. Konventionen trådte i kraft i 1947, da den var ratificeret eller tiltrådt af det fastsatte antal lande, herunder de skandinaviske lande.

 

Ved Chicago-konventionen er der oprettet en organisation "International Civil Aviation Organization" (ICAO) med hovedsæde i Montreal. Organisationen består af en generalforsamling, et råd og andre organer, som måtte være nødvendige, jf. konventionens artikel 43.

 

ICAO's øverste myndighed er Generalforsamlingen, der består af alle medlemsstater, som hver har én stemme. Generalforsamlingen mødes hvert tredje år, hvor de 36 medlemmer til rådet, der er det styrende organ, vælges, jf. artikel 50. De nordiske/baltiske landes luftfartsmyndigheder har i et aftalt samarbejde etableret en fast delegation, den nordiske delegation til ICAO (NORDICAO), i ICAO’s bygninger i Montreal, og har pga. dette samarbejde, været repræsenteret i Rådet alle årene ved en rotationsordning mellem landene.

NORDICAO består af de fem nordiske lande samt Estland og Letland. Estland og Letland blev indlemmet i NORDICAO i 2012, men deltager indtil videre ikke i rotationsordningen, hvor rådsrepræsentant, stedfortrædende rådsrepræsentant og Air Navigation Commissioner roterer mellem de nordiske lande.

Chicago-konventionen fastslår i artikel 37, at medlemsstaterne forpligter sig til at samarbejde med henblik på at opnå størst mulig ensartethed i forskrifter, normer og reglementer og organisation i forbindelse med regulering af og tilsyn med luftfartøjer, personale, luftruter og hjælpetjenester i alle forhold, hvor en sådan ensartethed kan lette og forbedre luftfarten.

Med henblik på opfyldelse af artikel 37 skal ICAO udarbejde og ajourholde annekser til Chicago-konventionen indeholdende internationale standarder og rekommandationer – såkaldte SARPs (Standards and Recommended Practices). Annekserne omfatter følgende områder:

 

• Kommunikationssystemer og lufttrafikhjælpemidler
• Lufthavne og landingspladser
• Luftfartsregler og regler for lufttrafikkontrol
• Certificering af operativt personale
• Luftdygtighed
• Registrering og identifikation af luftfartøjer
• Indsamling og formidling af meteorologiske informationer
• Logbøger
• Flyvekort
• Told- og immigrationsprocedurer
• Luftfartøjer i nød og undersøgelse af havarier.

ICAO kan desuden fastsætte SARPs om ethvert andet spørgsmål, som skønnes relevant i forbindelse med luftfartens sikkerhed, regularitet og effektivitet. Der er udstedt i alt 19 ICAO-annekser, og antallet af unikke SARPs er ca. 10.000. Ved fastsættelsen af SARPs fastsættes et minimum for sikkerhedsniveauet for den civile luftfart på global basis.

Det er ICAO's råd, der fastsætter SARPs, hvilket normalt sker efter indstilling fra den permanente kommission, Air Navigation Commission (ANC), der består af 19 medlemmer udpeget af rådet. De nordiske lande har et medlem i ANC, som fordeles efter en rotationsordning i lighed med Rådet.

I forbindelse med behandlingen af forslag til ændringer i annekser gennemføres en høringsproces, der omfatter alle medlemsstater, hvorved disse får mulighed for at fremføre synspunkter, der således indgår i den endelige behandling. Trafikstyrelsen deltager altid i høringsprocessen ved at udtale sig om forslag om ændringer til Annexerne, når reglerne sendes i høring i medlemsstaterne.

For så vidt angår bestemmelserne i selve Chicago-konventionen, er medlemsstaternes forpligtet til at gennemføre disse i deres egen lovgivning. I Danmark har vi tilkendegivet, at vi ud over konventionen, også vil gennemføre Standarder som bindende danske regler. Anbefalet Praksis og Docs er som udgangspunkt vejledende, men kan gennemføres af medlemsstaterne, hvis det ønskes. I Danmark er bestemmelserne gennemført med luftfartsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017, og i Bestemmelser for Civil Luftfart (BL).

Danmarks deltagelse i ICAO

Som en del af NORDICAO, er Danmark eller en af de øvrige nordiske repræsentanter repræsenteret i ICAOs Råd og Air Navigation Commission (ANC). Danmark har frem til foråret 2020 (perioden 2017-2020) deltaget med én repræsentant i ANC. I henhold til rotationsaftalen deltager Danmark med en stedfortrædende rådsrepræsentant i perioden 2022-2025, og en rådsrepræsentant i perioden 2025-2028.

 

Trafikstyrelsen deltager i det regionale arbejde, hvor Danmark er repræsenteret i to ICAO-regioner: Europa (EUR) og Nordatlanten (NAT). Trafikstyrelsen og Naviair samarbejder om at deltage i de to regioners øverste grupper (EASPG - European Region Aviation System Planning Group – og NATSPG – NAT System Planning Group) samt udvalgte undergrupper.

Inden for EU er der gennemført en gradvis liberalisering af luftfartsområdet, hvilket har medført etablering af et frit indre marked i EU-landene, suppleret med EØS-landene Norge og Island. På det flyvesikkerhedsmæssige område er det Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, EASA, som er grundstenen i EU’s strategi.

På luftfartsområdet fastsættes langt de fleste regler inde for EU som forordninger, der er direkte bindende for borgerne og virksomhederne.

På miljø- og arbejdsmiljøområdet fastsættes reglerne dog typisk som direktiver, som først skal omsættes til dansk lovgivning, før de gælder for borgerne og virksomhederne. På luftfartsområdet sker det enten via "Bestemmelser for Civil Luftfart" (BL) eller via en bekendtgørelse.

Hvis regler skal gælde for Færøerne og Grønland, skal det også ske gennem "Bestemmelser for Civil Luftfart" (BL) eller en bekendtgørelse.

EU-lovgivning kan findes på EUR-Lex og EASA’s hjemmeside.

EASA's opgave er at arbejde for, at den civile luftfart opretholder et højt ensartet flyvesikkerhedsniveau i alle medlemslande. EASA er oprettet i 2002. EASA's opgaver fremgår af grundforordningen om de fælles europæiske regler for den civile luftfart (forordning 2018/1139). EASA's ansvarsområde omfatter luftdygtighed,  fælles overordnede regler for operation af luftfartøjer (OPS), herunder operatører fra ikke-EU-lande,  personcertifikater, flyvepladser og lufttrafikstyring. Inden for de enkelte områder er der i varieret omfang fastsat detaljerede tekniske regler (gennemførelsesbestemmelser).

 

For at sikre en korrekt anvendelse af EU-reglerne udsteder EASA ”soft law” i form af AMC (acceptable means of compliance/acceptable fremgangsmåder) og GM (guidance material/vejledende materiale) til de gældende forordninger. Herudover laver EASA certificeringsspecifikationer.

EASA's softlaw (AMC, GM mv.) findes på EASA’s hjemmeside. 

Selvom det flyvesikkerhedsmæssige område på centrale områder er reguleret af EU-regler, er der fortsat områder, som endnu ikke fuldt ud er omfattet heraf, eller som slet ikke skal reguleres af EU. Det drejer sig primært om de såkaldte ”Annex I” luftfartøjer, som bl.a. omfatter historiske fly, fly opereret på national flyvetilladelse og visse mindre privatfly. Desuden er flyvepladser i visse kategorier ikke omfattet af forordningen.

 

Hertil kommer forholdene i relation til Grønland og Færøerne, som ikke er medlemmer af EU og derfor ikke omfattet af EU-reglerne, men af de nationale regler i luftfartsloven og BL’er.

Det europæiske luftfartssikkerhedsagentur - EASA - er blevet oprettet til at varetage regeludvikling og forvaltning af de nye regler på vegne af Europa-Kommissionen.

Trafikstyrelsen varetager dele af forvaltningen, på EASA's vegne.

 

Da AMC'er har en ikke-bindende karakter, er der mulighed for at anvende alternative måder for at sikre overensstemmelse, ”Alternative Means of Compliance” (AltMoc), med EU reglerne på området. 

Trafikstyrelsen kan udstede AltMoC's, eller acceptere anmodning om implementering af AltMoC's efter en konkret vurdering. AltMocs må ikke anvendes uden en forhåndsgodkendelse.

På nuværende tidspunkt indeholder gennemførelsesforordninger vedrørende flyvebesætninger, operationer, flyvepladser og flyveledere regler om processen for accept og implementering af evt. AltMoC's.

I det følgende er udstedte eller accepterede AltMoC's på forskellige områder oplistet. Listen opdateres eftersom nye AltMoC's udstedes eller accepteres af Trafikstyrelsen.

Yderligere information vedrørende udstedte eller accepterede AltMoC's bedes forespørgslen sendt til Trafikstyrelsen.

Godkendte AltMoc(s):

Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008.

Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

Der er endnu ingen godkendte AltMoc's angående denne forordning.

Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, som erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139.