Billede af et fly set gennem en bilrude med regn på
Colourbox

Ny udgave af BL om procedurer for tale-radiokommunikation

Publiceringsdato: 08/06/2022
Trafikstyrelsen har udgivet 11. udgave af BL 7-14
Den hidtil gældende BL 7-14, Bestemmelser om procedurer for tale-radiokommunikation, 10. udgave fra 2017, er opdateret i overensstemmelse med ændringer i standarder og anbefalinger fra den internationale luftfartsorganisation, ICAO. 
Af hensynet til så vidt muligt at have et ensartet regelgrundlag i Rigsfællesskabet, er BL’en tillige opdateret som konsekvens af ændringer i EU-reglerne. 

Ændringerne vedrører bl.a. kørsel med køretøjer på flyvepladsers manøvreområde, kaldesignaler for luftfartøjer, etablering af kommunikation, Bilag 1 (Standardord, tal og standardudtryk) samt Bilag 2 (Eksempler på anvendt fraseologi).

Den nye BL træder i kraft 1. juli 2022, men har virkning fra 6. oktober 2022 af hensyn til koordineringen med relaterede ATS-instrukser og information i AIP.