Colourbox

Ny pulje til flere grønne busser

Publiceringsdato: 01/07/2020
En ny grøn buspulje skal fremme CO2-reducerende busser i regionerne og på øerne. Ansøgere kan nu søge om tilskud fra puljen. Ansøgningsfristen er den 30. september 2020.

Formålet med den grønne buspulje er at fremme udbredelsen af CO2-reducerende busser. 

Regioner og ø-kommuner kan søge om tilskud fra puljen til CO2-reducerende busser, som eksempelvis kører på el, brint, biogas eller biodiesel.  Ansøgere kan søge om tilskud til busser, der udskiftes (indgås kontrakt om) i både 2020 og første halvår 2021. 

Ansøgeren skal selv bidrage med minimum 25 pct. af omkostningerne til projektet.

Der er afsat 75 mio. kr. i puljen i 2020. 

Der prioriteres mellem ansøgningerne på baggrund af følgende kriterier:


  • Nedbringelse af CO2 pr. tilskudskrone
  • Nedbringelse af øvrige emissioner 
  • Acceleration af grøn omstilling 
  • Geografisk spredning af puljemidlerne.



Der er ansøgningsfrist 30. september 2020. 

Du kan læse mere om puljen og finde ansøgningsmaterialet på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.