Jernbanesikkerhedskonference 2022

Sidst opdateret 11/02/2022
Trafikstyrelsen indbyder til Jernbanesikkerhedskonference i DGI Byen den 6. april 2022.

Tilmelding

Sidst opdateret 07/03/2022
Så er tilmelding til Jernbanesikkerhedskonferencen 2022 åben!

Det er nu muligt at tilmelde sig til Jernbanesikkerhedskonferencen. Konferencen foregår i CPH Conference (DGI Byen), Tietgensgade 65, 1704 København V

 

Prisen er 1.095kr. Tilmeldingsfristen var den 1. april 2022.

 

Tema: Fremtidens Jernbane

Sidst opdateret 11/02/2022
Hvordan kommer sikkerheden til at se ud på Fremtidens Jernbane? Det kan du blive meget klogere på ved Jernbanesikkerhedskonferencen i DGI Byen den 6. april 2022.

På Trafikstyrelsens Jernbanesikkerhedskonference sætter vi spot på forhold, som udfordrer branchens anlæg, drift og vedligeholdelse af sikre by- og jernbaner, og giver et bud på, hvad vi kan gøre ved det. I år er temaet Fremtidens Jernbane.

 

Til at hjælpe os har vi inviteret en række oplægsholdere, som vil dele ud af deres viden og erfaringer.

 

Kom og lyt med, deltag i debatten og lad dig inspirere, når vi slår dørene op for Jernbanesikkerhedskonferencen onsdag den 6. april 2022, CPH Conference (DGI-byen), Tietgensgade 65, 1704 København V. 

 

Prisen for deltagelse på konferencen er 1.095 kr. per deltager.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og del gerne invitationen med dine kolleger.

 

Vi glæder os til at se dig!

Program for Jernbanesikkerhedskonferencen den 6. april 2022

Sidst opdateret 15/02/2022
Læs det samlede program for Jernbanesikkerhedskonferencen den 6. april 2022.

Program for Jernbanesikkerhedskonferencen 2022

Der serveres en let morgenbuffet med friskbagte boller, lidt pålæg og frugtsalat samt kaffe, te og juice. Husk at angive allergier eller lignende ved tilmelding.
Trafikstyrelsens direktør, Carsten Falk Hansen, byder velkommen til Jernbanesikkerhedskonferencen og præsenterer dagens program.
Kontorchef i Kontor for bane hos Trafikstyrelsen, Laura Meyer Harrison, giver en status på den danske jernbanesikkerhed.

To ensure sustainable progress in safety of the railway system, we need to look at the overall performance of the system, both at the operational and the different control levels. There is still a long way to go to see these different actors take up their responsibilities in an adequate way. The challenge that lies ahead of us, to evolve towards a railway system that can guarantee safe and high performance in a sustainable way, will therefore not be achieved with only more or different legislation.

 

Learning from other high-risk sectors such as the nuclear industry, the European Union Agency for Railways (ERA) has identified a harmonised, positive safety culture in Europe as the major factor for improving rail safety in Europe. We will need to move towards a common view, a shared vision on how safety of the complex system that railways are, can be achieved and secured in the long term. The future implementation of the Common Safety Method on the Assessment of Safety Levels and Safety Performance has the potential to highly contribute to this joint effort.

Vælg mellem:

 

1. Erfaringer med anvendelse af digitale læringsmidler i uddannelser ved Maiken Lykkegaard, afdelingschef i DSB og Anders Jensen, udviklingskonsulent i DSB:

 

Hvordan benyttes digitale værktøjer i forbindelse med uddannelser?

 

I dette oplæg vil afdelingschef, Maiken Lykkegaard og udviklingskonsulent, Anders Jensen præsentere DSB’s erfaringer med e-læring, V360 samt VR i uddannelserne, og hvordan det åbner for en række nye undervisningsmuligheder.

 

2. Human and organizational factors ved Mads Damgaard Petersen, diplomingeniør i Trafikstyrelsen og Leif Juhl, specialkonsulent i Trafikstyrelsen:

 

Menneskelige og organisatoriske faktorer har fokus på medarbejdernes adfærd. Begrebet blev især kendt i branchen efter overgangen til 4. jernbanepakke i 2020. Men hvad er det egentlig for noget? I bund og grund handler det om, hvordan mennesker agerer og interagerer i samspillet med systemer, teknologier mm., og hvordan dette samspil påvirker jernbanesikkerheden. Alle virksomheder vil have arbejdet med dette også før 4. jernbanepakke. Det er dog ikke alle virksomheder, der har håndteret det i deres sikkerhedsledelsessystem, som det forventes i de nye krav til opnåelse af et EU sikkerhedscertifikat.

 

Leif Juhl og Mads Damgaard Petersen giver en præsentation af Trafikstyrelsens tanker omkring menneskelige og organisatoriske faktorer i forhold til jernbanesikkerhed og lovgivningen. Der vil efterfølgende være mulighed for at stille spørgsmål samt dele egne erfaringer omkring arbejdet med menneskelige og organisatoriske faktorer.   

 

3. ECM certificering – den praktiske tilgang ved Lars Brockhoff, administrerende direktør i TÜV SÜD Danmark:

 

Enheder med ansvar for vedligehold (af køretøjer) skal senest 16. juni 2022 opfylde kravene i ECM-forordningen. TÜV SÜD er akkrediteret til at gennemføre den certificering som forordningen stiller krav om, og de første virksomheder i Danmark er blevet certificeret.


Administrerende direktør i TÜV SÜD Danmark, Lars Brockhoff vil give en kort introduktion til forordningens krav, herunder betydningen af de 4 ECM niveauer. Oplægget vil også omhandle de trin der kræves for, at komme i mål med at overbevise assessorerne om, at kravene er opfyldte, så certifikat kan udstedes.

 

Der vil i dette oplæg være rig mulighed for at stille spørgsmål til processen og erfaringerne fra de første certificeringsforløb i Danmark.

Der serveres en frokostbuffet inklusiv en sodavand pr. person. Husk at angive allergier eller lignende ved tilmelding.

Signaldirektør Janus Steen Møller giver et indblik i de nye signalsystemer, og hvordan udrulningen af Signalprogrammet giver anledning til nye måder at arbejde med jernbanesikkerhed. Oplægget vil bl.a. omhandle:

 

  • Godkendelse af konfigurationen; system, uddannelse og regler
  • Leverandørernes nye ansvar
  • Samtænkning af jernbanesikkerhed, interoperabilitet og cyber security
  • Tidlige installationer og signifikante udrulninger
  • Kvalitetssikring i stedet for intern godkendelse
  • Fitment af jernbanevirksomhedernes tog og One-Stop-Shop
  • Integrerede projekter og safety cases; Kbh-Ringsted, Ringsted-Fehmern og Frederecia-Aarhus-Aalborg
  • Jernbanesikkerhed på migrerede strækninger (ændringer i ERTMS og CBTC land)
  • Det gode samarbejde på tværs

DSB står overfor en massiv udskiftning af deres materiel. De seneste år er der sat nye el-lokomotiver i drift, og i de kommende år udskiftes en endnu større del af flåden med el-togsættene Coradia Stream. De nye el-tog er en forudsætning for, at der kan opnås fuldt udbytte af de store infrastrukturprojekter på jernbanen med nye signaler og elektrificering.

 

Administrerende direktør for DSB, Flemming Jensen, vil i dette oplæg sætte fokus på de muligheder, som den nye elektriske flåde giver.

Vælg mellem:

 

4. Sikkerhed og adgangskontrol til spor og tekniske områder ved Simone Curletto, Chief Safety Manager i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane:

 

Københavns Metro er designet og taget i drift som et ”lukket” system, hvor adgangskontrol til spor og tekniske område på stationer forhindres af fysiske barrierer, overvåges af tekniske systemer og fjernstyres. Metroselskabet vil dele de mangeårige erfaringer med design og drift af sådanne systemer på Københavns Metro M1-M4, inklusiv udfordringer og ændringer (Platform Screen Doors på højbane stationer). Hovedstadens Letbane forbereder sig til at bygge og drifte et ”åbent” system, hvor sporadgang ikke kan forhindres på samme måde som i metroen.

 

5. Cybersikkerhed i Transportsektoren ved Anders Windfeldt, kontorchef i Trafikstyrelsen:

 

I Danmark har man udpeget en række kritiske sektorer, hvis modstandsdygtighed overfor cyberangreb er særligt central for kontinuiteten i samfundet. Transportsektoren er én af disse sektorer. Derfor har transportmyndighederne udarbejdet en cyberstrategi specifikt for transportsektoren og opbygget et tæt samarbejde med centrale aktører på transportområdet lige fra luftfart til metro. Trafikstyrelsen har sektoransvaret for cyber i transportsektoren og er involveret i alt fra udformning af ny lovgivning til kontakt med aktører i tilfælde af cyber-hændelser. I disse år er der stort fokus på cyberområdet, og på hvordan cyberrobustheden kan styrkes i EU og Danmark. Helt centralt står EUs NIS-direktiv (Net- og informationssikkerhed) fra 2016, der inden længe omdannes til er version 2.0. med styrkede krav til de omfattede myndigheder og organisationer.

 

På Jernbanesikkerhedskonferencen vil Trafikstyrelsen fortælle om arbejdet med cybersikkerhed på transportområdet siden oprettelsen af transportsektorens ’decentrale enhed for cyber- og informationssikkerhed’ (DCIS) og tegne konturerne for fremtiden med den kommende cyberregulering.

 

6. Forebyggelse af selvmord på jernbanen ved Annette Erlangsen, seniorforsker og programleder i DRISP og Nils la Cour, afdelingschef i DSB Sikkerhed:

 

Hvert år er der mellem 25-45 selvmord på jernbanen i Danmark. Selvmord medfører store menneskelige tab, men selvmord på jernbanen fører også til mén for det kørende personale, og har store økonomiske omkostninger. Der er således et stærkt rationale ved at forsøge at forebygge selvmord på jernbanen.

 

Der findes kun begrænset evidens for effektive indsatser overfor denne form for selvmord. DSB har i samarbejde med Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Banedanmark og Livslinien gennemgået selvmordshændelser på Valby Station og fandt, at der var flere meningsfulde tiltag som kunne iværksættes.

 

På denne workshop vil DSB og DRISP gennemgå deres fund fra dette pilotstudie samt diskutere andre strategier for forebyggelse af selvmord.

Der serveres kage og kaffe samt lidt snacks. Husk at angive allergier eller lignende ved tilmelding.

Når vi tænker jernbanesikkerhed, tænker vi som regel materiel og kontrolprocedurer. Men en stor del af sikkerhed handler også om ”human factors” – om den adfærd og de vaner, som vi omgås materiellet og hinanden med. Hvad kan adfærdspsykologien fortælle os om jernbanesikkerhed?

 

Anders Colding-Jørgensen er uddannet adfærdspsykolog fra Københavns Universitet. Han er også forfatter og vært på podcasten Vaneinstituttet. I denne keynote vil han vise eksempler på, hvad adfærdspsykologien og en indsigt i menneskers vaner kan lære os om jernbanesikkerhed. 

Mulighed for networking og tak for i dag.