Colourbox

Sikkerhedsrapport for jernbanen 2019

Publiceringsdato: 30/09/2020
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen offentliggør den årlige sikkerhedsrapport på jernbaneområdet for 2019. Rapporten giver et overblik over udviklingen af jernbanesikkerheden på den danske jernbane.
Sikkerhedsrapporten for 2019 viser, at sikkerheden på den danske jernbane fortsat er høj. I 2019 var der 15 væsentlige ulykker. Det er et fald i antal væsentlige ulykker sammenlignet med tallet fra 2018, hvor der var 22 væsentlige ulykker. Danmark er dermed i 2019 fortsat i top fem i EU med færrest antal dræbte og alvorligt tilskadekomne målt per mio. kørte tog-kilometer.

2019 har dog været præget af den tragiske ulykke på Storebæltsbroen den 2. januar, hvor et lyntog kolliderede med en sættevogns-trailer fra et godstog. Denne tragiske ulykke er derfor afspejlet i rapporten. I rapporten fremgår det bl.a., at der er sket en stigning i antallet af dræbte i jernbaneulykker fra ti personer i året 2018 til 16 personer i året 2019.
Rapport

Sikkerhedsrapport for jernbanen 2019

Den årlige sikkerhedsrapport giver et overblik over udviklingen i sikkerheden på den danske jernbane for 2019.

Rapport

Fakta ark 2019 - Jernbane og bybane i tal

Fakta ark for Sikkerhedsrapporten for jernbanen 2019.