Godkendelse af køretøjer (rullende materiel)

Sidst opdateret 01/03/2021
I Danmark skal Trafikstyrelsen godkende køretøjer, der skal køre på jernbanenettet. Godkendelsen kan bestå af en ibrugtagningstilladelse, en typegodkendelse eller en tilladelse til test og/eller transport.

Om godkendelsen

Sidst opdateret 01/03/2021
Køretøjer der skal godkendes af Trafikstyrelsen, er f.eks. lokomotiver, togsæt, personvogne, godsvogne, arbejdskøretøjer og veterantogsmateriel.

Nedenfor beskrives de regler, der er gældende.

 

”Fra 16. juni 2020 ændres reglerne på køretøjsområdet med ikrafttræden af bek. 710 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet, der erstatter bek. 653. Vejledningen til bek. 710 er på nuværende tidspunkt under opdatering, og forventes offentliggjort primo januar 2021.

 

Reglerne på køretøjsområdet kan opdeles i 2 grupper:

 

  1. Regler for bybanekøretøjer (dvs. metro-tog, S-tog og letbanekøretøjer), veterantogskøretøjer og rangerlokomotiver
  2. Regler for køretøjer som reguleres under interoperabilitetsdirektivet.


Ad 1) For køretøjer i gruppe 1 er reglerne stort set uændrede og man kan benytte sig af principperne i den nuværende vejledning til bek. 653.

 

Ad 2) For køretøjer i gruppe 2 – Køretøjer, der er omfattet af interoperabilitetsdirektivet – dvs. køretøjer der enten ikke er direkte undtaget fra direktivets anvendelsesområde – eller ikke er undtaget i interoperabilitetsbekendtgørelsen skal fremover ansøge om køretøjsomsætningstilladelse og typegodkendelse gennem den nye ansøgningsportal One-Stop Shop (OSS). OSS skal anvendes ved alle ansøgninger om godkendelse af køretøjer, uanset hvilken myndighed, agenturet eller styrelsen, der behandler/ godkender ansøgningen. Derudover implementeres en række større ændringer, som du bl.a. kan finde mere information om på ERA´s hjemmeside samt på Trafikstyrelsens Q&A side:

  • der skal udstedes ”køretøjsomsætningstilladelser” i stedet for ibrugtagningstilladelser
  • der skal ansøges gennem EU ansøgningsportalen OSS
  • der er ændrede krav til hvilke ændringer, der skal forelægges den godkende myndighed
  • køretøjer som skal kunne køre i flere lande, skal godkendes af ERA, men ansøger kan vælge mellem ERA og Trafikstyrelsen, hvis køretøjet kun skal anvendes i Danmark
  • ansøger skal dokumentere kravstyring for alle berørte ”væsentlige krav” nævnt i interoperabilitetsdirektivet dvs. sikkerhed, driftssikkerhed og disponilitet, sundhed, miljøbeskyttelse, teknisk kompatibilitet og tilgængelighed
  • der skal udstedes typegodkendelse senest samtidigt med udstedelsen af køretøjsomsætningstilladelsen, og den som søger og får en typegodkendelse bliver ansvarlig for at ”konfigurationsstyre” typen.”

 

For køretøjer i gruppe 2 er der med bek. 710 implementeret en række større ændringer, der medfører at vejledning til bek. 653 er forældet, for så vidt angår disse køretøjer.

EU eller ikke EU-regler

Overordnet set er der fire forskellige typer af regler, der kan komme i spil, når Trafikstyrelsen godkender et køretøj og udsteder ibrugtagningstilladelse:

 

  • Tekniske specifikationer for interoperabilitet (kontrolleres af et notificeret organ)
  • Notificerede nationale tekniske regler (kontrolleres af et udpeget organ)
  • Sikkerhedskrav identificeret vha. den fælles metode for risikovurdering (kontrolleres af assessor/sagkyndig)
  • Tekniske regler for bybanekøretøjer (kontrolleres af sagkyndig)

 

I alle tilfælde foretages verifikationen efter samme godkendelsesproces. Der skal anvendes såkaldte verifikationsmoduler, der beskriver kontrolorganets opgaver.

 

Ibrugtagning og idriftsættelse

En ibrugtagningstilladelse alene er IKKE nok til at sætte det godkendte køretøj i drift. Ibrugtagningstilladelsen er Trafikstyrelsens godkendelse af køretøjets tekniske egenskaber og anvendelsesbetingelser med relevans for jernbanesikkerhed og interoperabilitet. 

 

Kun sikkerhedscertificerede jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere, entreprenørvirksomheder og jernbaneklubber kan sætte køretøjer i drift. 

 

Under godkendelse af rullende materiel kan du læse mere om, hvordan du får en ibrugtagningstilladelse, en typegodkendelse eller en tilladelse til test og/eller transport. 

 

Bekendtgørelse

BEK nr. 710 af 20/05/2020

Bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet

Gældende fra

20/05/2020

Bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet.

Ansøgningsproces

Sidst opdateret 05/05/2021
I Danmark skal enten Trafikstyrelsen eller EU ansøgningsportalen OSS godkende køretøjer, der skal køre på jernbanenettet.
Ved ansøgning om godkendelse af rullende materiel hos Trafikstyrelsen skal Trafikstyrelsens ansøgningsskema anvendes vedlagt de dokumenter, som fremgår af ansøgningsskemaet. Ansøgningsskemaet findes nedenfor og skal sendes til Trafikstyrelsen via nedenstående mail:

Kontakt

Ved ansøgning om godkendelse af rullende materiel hos OSS anvendes det relevante link, som findes nedenfor. Under 'relevante links' linkes der yderligere til en video-guide til en ansøgning om "vehicle authorisation" gennem OSS.

Trafikstyrelsen har normalt en sagsbehandlingstid på 3 uger fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget den nødvendige dokumentation i sagen. I større sager, som f.eks. involverer en ny køretøjstype, vil tidsforløbet dog skulle aftales nærmere.

Vær opmærksom på, at der vil blive opkrævet gebyr for behandling af sager, jf. Trafikstyrelsens bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på jernbaneområdet.

Forhåndsdialog 

For at sikre en smidig godkendelsesproces tilbyder Trafikstyrelsen en forhåndsdialog. En tidlig kontakt mellem ansøgervirksomheden og Trafikstyrelsen kan medvirke til at afstemme forventninger til godkendelsesprocessen og kravene til ansøgningsmaterialet, herunder omfanget af dokumentation, tidsramme, samt brug af assessor, sagkyndig og NoBo/DeBo. Bekendtgørelse 710 af 20. maj 2020 angiver og definerer de dokumenter, som skal vedlægges ansøgningen om ibrugtagningstilladelse, typegodkendelse m.m.

 

Det første du, som ansøger, bør undersøge er, hvilket godkendelsesscenarium, der er tale om:

 

  • Hvis der er tale om jernbanekøretøjer, som anvendes i kommercielt øjemed, skal EU ansøgningsportalen OSS anvendes.
  • Hvis der er tale om veteranbaner/bybaner mm. skal de anførte skemaer på styrelsens hjemmeside benyttes.
  • Om kørtøjet er omfattet af TSI'er og/eller notificerede nationale regler og/eller sikkerhedskrav identificeret efter egen risikovurdering (jf. CSM RA)

 

Herudover anbefaler Trafikstyrelsen, at ansøgeren læser de relevante vejledninger grundigt igennem, før ansøgningsmaterialet udarbejdes.

 

I større projekter anbefales det desuden, at ansøgeren udarbejder en myndighedsgodkendelsesplan (en "AAPP" - dvs. en authority approval proces plan), hvor det nærmere godkendelsesforløb beskrives. Dette giver ansøger en større sikkerhed for, at projektet kan gennemføres som planlagt.

 

Foreløbig systemdefinition 

Allerede tidligt i projektforløbet skal ansøger udarbejde en foreløbig systemdefinition. Det vil sige en beskrivelse af køretøjet og dets anvendelse, grænsefladerne og vekselvirkning med alle omgivelser, årsag til ændring og alle identificerede krav til køretøjet. Trafikstyrelsen lægger vægt på, at systemdefinitionen passer til godkendelsesobjektet, risikovurderingen og efterfølgende assessering heraf. Den foreløbige risikovurdering bør derfor indgå i forhåndsdialogen.

 

Brug af assessor

Anvendelse af assessor er beskrevet i bekendtgørelse nr. 710 af 20. maj 2020, § 21. 
Hvis et køretøj skal anvendes inden for interoperabilitetsdirektivets område, skal assessor være akkrediteret efter Trafikstyrelsens bekendtgørelse om krav til akkreditering om assessorer på jernbaneområdet. Hvis et køretøj skal køre udenfor interoperabilitetsdirektivets område skal assessor godkendes af Trafikstyrelsen efter Trafikstyrelsens bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer eller være akkrediteret.

 

Kompatibilitetsattest

I forbindelse med ansøgning om ibrugtagningstilladelse for nye køretøjer, skal ansøgningen altid vedlægges en kompatibilitetsattest. Hvis køretøjet skal anvendes på den del af det danske jernbanenet, som er omfattet af Interoperabilitetsdirektivet, skal attesten udfærdiges af et udpeget organ - også kaldet en DeBo. Du kan læse mere om kompatibilitetsattest under Teknisk kompatibilitet. Du kan også finde en liste over udpegede organer nedenfor. 

 

Verifikationsattest- og erklæring 

Afhængigt af hvilke tekniske regler køretøjet er omfattet af, udarbejder NoBo/DeBo eller den sagkyndige verifikationsattester for de delsystemer, der indgår i køretøjet.

På baggrund af verifikationsattesterne skal ansøger udarbejde verifikationserklæringer. Erklæringerne dokumenterer, at køretøjets delsystemer overholder relevante krav. Processen er yderligere beskrevet i Interoperabilitetsdirektivets bilag VI. 

Vejledning

Tips & tricks vedr. indsendelse og behandling af ansøgninger i OSS

Trafikstyrelsen opfordrer ansøger til at (1) deltage i et af ERA’s OSS kurser; (2) læse denne vejledning; og (3) at kontakte styrelsen for vejledning forud for upload af ansøgninger i OSS.

Ansøgning

Ansøgningsskema for godkendelse af jernbanekøretøjer

Ansøgningsskema for jernbanekøretøjer. Se nærmere i vejledning for godkendelse af køretøjer.
Vejledning
Vejledning om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet

Bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet med senere ændringer fastsætter processen for godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet, således at relevante tekniske krav er overholdt.

Erklæring

Tro- og loveerklæring om godkendelse af køretøjer

Skema til udfyldelse af tro- og loveerklæring
Ansøgning

Standardformular for registrering af køretøjer

Standardformular for registrering af køretøjer
Oversigt

Køretøjets karakteristika

Oversigt over karakteristika for køretøjer

Vejledning

Vejledning om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet

Bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet med senere ændringer fastsætter processen for godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet, således at relevante tekniske krav er overholdt.

Vejledning

Bilag til vejledning i udformning af systemdefinition

Bilaget er et supplement til vejledning i udformning af systemdefinition

Rapport

Notat om anvendelse af CENELEC-standarden, EN50126, i forbindelse med godkendelse af nye letbanetog

Notatet redegør kort for, hvilke standarder der skal leves op til i forbindelse med godkendelse af nye letbanetog

Oversigt

Memo regarding the application of EN50126 in relation to approval of new light rail vehicles

Notatet redegør kort for hvilke standarder, der skal leves op til i forbindelse med godkendelse af nye letbanetog (på engelsk).

Bekendtgørelse

BEK nr. 714 af 20/05/2020

Bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet

Gældende fra

16/06/2020

Bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet

Bekendtgørelse

BEK nr. 710 af 20/05/2020

Bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet

Gældende fra

20/05/2020

Bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet.

Bekendtgørelse

BEK nr. 542

Bekendtgørelse om tekniske krav til arbejdskøretøjer på jernbanenettet

Gældende fra

12/06/2012

Bek nr. 542 - Bekendtgørelse om tekniske krav til arbejdskøretøjer på jernbanenettet

Bekendtgørelse

BEK nr. 1465

Bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet

Gældende fra

05/12/2016

Bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet

Bekendtgørelse

BEK nr. 1354

Bekendtgørelse om registreringsenheder i køretøjer som anvendes på bybaner (letbaner, metro og S-banen)

Gældende fra

16/11/2015

Bekendtgørelse om registreringsenheder i køretøjer som anvendes på bybaner (letbaner, metro og S-banen)

Bekendtgørelse

BEK nr. 443

Bekendtgørelse om krav til lyd- og lyssignaler for letbanekøretøjer ved kørsel på færdselslovens område

Gældende fra

10/05/2016

Bekendtgørelse om krav til lyd- og lyssignaler for letbanekøretøjer ved kørsel på færdselslovens område

Teknisk kompatibilitet

Sidst opdateret 01/03/2021
I forbindelse med ansøgning om ibrugtagningstilladelse eller typegodkendelse skal ansøgningen i nogen tilfælde vedlægges en kompatibilitetsattest.

Ved teknisk kompatibilitet forstås køretøjets tekniske forenelighed med infrastrukturen. At køretøj og infrastruktur passer sammen er af afgørende betydning for jernbanesikkerheden.

 

Reglerne for teknisk kompatibilitet falder principielt i to hovedgrupper:

 

  1. Netkompatibilitet, dvs. fælles regler, der gælder generelt for det banenet køretøjet skal anvendes på,
  2. Rutekompatibilitet, dvs. rutespecifikke regler, der gælder for bestemte strækninger.

 

Netkompatibilitet

I forbindelse med godkendelse af køretøjer, skal der udarbejdes en kompatibilitetsattest, som dokumentation for at køretøjet er kompatibelt med det net det skal anvendes på, er opfyldt.  

Dette skyldes, at hvert net (f.eks. metronettet i København eller S-togsnettet) har forskellige tekniske karakteristika f.eks. forskellige fritrumsprofiler.

Trafikstyrelsen har notificeret nationale regler for teknisk kompatibilitet for køretøjer der skal anvendes på den del af det danske jernbanenet, der er omfattet af interoperabilitetsdirektivet og på S-banen. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 1465, af den 5. december 2016. Kompatibilitetsattesten for dette net skal laves af et udpeget organ (DeBo).

Overensstemmelseserklæringer, udstedt af Banedanmark inden den 1. juli 2013, kan dog anvendes i stedet for en kompatibilitetsattest.

For de net, hvor der ikke findes notificerede nationale regler for teknisk kompatibilitet (f.eks. letbanenet eller metro), skal forslagsstiller selv identificere kravene til teknisk kompatibilitet, ved at anvende den fælles sikkerhedsmetode for risikovurdering (CSM RA). En assessor skal herefter kontrollere, at CSM RA er anvendt korrekt, og at kravene er dækkende. Er dette tilfældet, udarbejdes kompatibilitetsattesten af en sagkyndig, som kontrollerer at kravene er opfyldt. Assessor og sagkyndig kan være en og samme person.

I de tilfælde hvor køretøjer er undtaget fra godkendelse, fx på strækningen mellem den dansk/tyske grænse og Padborg, står det operatøren frit for om der anvendes en 3. part (DeBo/sagkyndig) til at kontrollere netkompatibiliteten. Under alle omstændigheder skal det kunne dokumenteres, at alle parametre (oplistet i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1465) af betydning for kørslen på en given rute er kvantificeret (f.eks. køretøjets Aksel-meter-last, AML).

 

Rutekompatibilitet

Kontrol af rutekompatibilitet er operatørens ansvar.

Fremførsel af tog må kun foretages af certificerede jernbanevirksomheder, godkendte infrastrukturforvaltere, veterantogsklubber eller certificerede entreprenører.

Sikkerhedsledelsessystemet hos den ansvarlige operatør skal beskrive de processer som sikrer, at operatøren kun fremfører jernbanekøretøjer på ruter hvor det er sikkert at køre, dvs. hvor køretøjet er foreneligt med infrastrukturen.

Det er infrastrukturforvalterens ansvar at specificere sin infrastruktur, således at operatøren kan kontrollere, at værdierne for de parametre der er oplistet i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1465, ligger inden for det af infrastrukturforvalteren tilladte på ruten.

Operatøren skal dokumentere sin kontrol af, at køretøjet er kompatibelt med de ruter, det skal fremføres på. Trafikstyrelsen fører tilsyn hermed.

Hvis ruten består af delstrækninger som forvaltes af forskellige infrastrukturforvaltere, er det nødvendigt at indhente oplysninger fra alle de berørte infrastrukturforvaltere.

En operatør kan godt anmode en infrastrukturforvalter om at kontrollere rutekompatibiliteten, på infrastrukturforvalterens egne strækninger. I de tilfælde hvor det er muligt, kan infrastrukturforvalteren lave en erklæring om overensstemmelse.

Såfremt jernbanevirksomheden ikke kan indhente tilstrækkelige informationer fra infrastrukturforvalterne må køretøjet ikke anvendes på den pågældende rute. I den situation skal jernbanevirksomheden orientere Trafikstyrelsen.

 

Hvis du har spørgsmål mv. kan du kontakte styrelsen på følgende mailadresse:

Kontakt

Bekendtgørelse

BEK nr. 1465

Bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet

Gældende fra

05/12/2016

Bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet
Oversigt

Memorandum of understanding for mutal recognition

Forståelsespapiret sætter rammerne for fælles genkendelse af godkendelsesprocedurerne vedrørende jernbanekøretøjer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

Registrering af rullende materiel

Sidst opdateret 10/03/2021
Køretøjer, der anvendes på den danske del af det europæiske jernbanenet, skal være registrerede i et køretøjsregister før end jernbanevirksomheder må anvende køretøjerne. Dvs. at der skal udtages et europæisk køretøjsnummer til det enkelte køretøj.

Køretøjer, der udelukkende anvendes på følgende områder, er ikke omfattet af krav om registrering:

 

  • Metroer, sporveje og andre letbanesystemer
  • Køretøjer der udelukkende anvendes på net, der funktionsmæssigt er adskilt fra resten af jernbanesystemet, og som kun er beregnet til personbefordring i lokal- by- og forstadsområder
  • Køretøjer, der udelukkende benyttes på privatejet jernbaneinfrastruktur til ejerens egen godstransport
  • Veterantogskøretøjer, som udelukkende anvendes på infrastruktur, der alene anvendes til ikke erhvervsmæssig jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål og ikke tilsigter at dække noget egentligt trafikalt behov.
  • Køretøjer, der er undtaget fra krav fra ansøgning om godkendelse, fx skinne-vej-køretøjer, uden ibrugtagningstilladelse, og som anvendes i afspærret spor med en hastighed på under 20 kilometer i timen.

 

Køretøjsregistret (NVR) indeholder to typer registrering:

 

  1. Førstegangsregistreringer (eller grundregistreringer)
  2. Ibrugtagningsregistreringer (supplerende tilladelse udstedt i en anden medlemsstat).

Grundregistreringen

Grundregistreringen er den registrering i et europæisk køretøjsregister, hvor ihændehaver har anmeldt alle oplysninger i ansøgningsformularen til det lands registreringsenhed, hvor køretøjet først har opnået ibrugtagningstilladelse. Ved registreringen tildeles køretøjet et unikt europæisk køretøjsnummer (EVN), som bl.a. indeholder landekoden for det pågældende registreringsland. det europæiske køretøjsnummer (EVN) tildeles i overensstemmelse med de koder, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2007/756/EF, tillæg 6. Du finder den konsoliderede beslutning i højre spalte.

 

Det europæiske køretøjsnummer (EVN), som tildeles, skal derefter mærkes på køretøjet, inden brug, i overensstemmelse med kravene som angivet i TSI OPE:2015, bilag H. Du finder TSI'en i højre spalte.

Registreringen i NVR indeholder oplysning om køretøjets ejer, ihændehaver, vedligeholdelsesansvarlig (ECM), og i de tilfælde hvor der forelægger verifikationserklæring for et eller flere af køretøjets delsystemer, oplysninger om den enhed som har underskrevet denne erklæring. Derudover registreres oplysninger om ibrugtagningstilladelse og eventuelle begrænsninger for benyttelsen af køretøjet.

I forbindelse med at et køretøj, der allerede er godkendt i et andet land, ansøger om ibrugtagningstilladelse i Danmark, skal Trafikstyrelsen have dokumentation for, at køretøjet er grundregistreret i pågældende lands køretøjsregister, og at registrering i det pågældende lands køretøjsregister er gyldig.

Ibrugtagningsregistreringen

Når et køretøj, som er grundregistreret i NVR, har fået udstedt en supplerende ibrugtagningstilladelse i et andet land, skal den supplerende tilladelse tilknyttes det respektive køretøj i NVR. Det er køretøjets ihændehaver, som har ansvaret for, at den supplerende udenlandske tilladelse, tilknyttes i NVR. Ihændehaveren skal meddele Trafikstyrelsen om opdatering af grundregistreringen, og Trafikstyrelsen vil herefter tilknytte den udenlandske tilladelse, grundregistreringen.


Ansvar for registrering 

For at sikre, at et køretøj kun får tildelt ét EVN, er det kun køretøjets ihændehaver, der kan ansøge om grundregistrering. I tilfælde, hvor flere parter er involveret i et køretøj, er det vigtigt, at parterne indbyrdes afklarer, hvem der bedst passer på definitionen ihændehaver og angives som sådan i NVR. Ihændehaveren er samtidig den, der er ansvarlig for, at de registrerede oplysninger til enhver tid er korrekte.

 

Ihændehavere kan få tildelt et ihændehaveridentifikationsmærke (Kaldet VKM), hvilket er en bogstav-kode som identificerer ihændehaveren af køretøjet entydigt. For mere information, se link om Ansøgning af VKM, nedenfor.

 

Sådan får du dit køretøj registreret

I spalten til højre finder du en registreringsformular. Den benyttes til enkeltvis registrering af køretøjer og har et bilag, der kan benyttes til registrering af flere køretøjer.

Når formularen er udfyldt, skal du sende den til Trafikstyrelsen på nedenstående mailadresse: 

Kontakt

Ihændehaver vil modtage en kvittering, når køretøjet er registreret. 

Vær opmærksom på, at der vil blive opkrævet årligt opretholdelsesgebyr for hver registrering, jf. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på jernbaneområdet. Du finder oplysninger om gebyrer og afgifter via link nedenfor.

Ihændehaver-skifte af køretøj

Hvis et køretøj skifter ihændehaver, er det den registrerede ihændehavers ansvar straks at give meddelelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil herefter meddele den nye ihændehaver, om ændringen i NVR. Den oprindelige registrerede ihændehaver vil først blive fjernet fra NVR og løst fra sit ansvar, når den nye ihændehaver har bekræftet sin accept af ændringen.

Tilbagetrækning af køretøj 

Hvis et køretøj skrottes, henstilles eller på anden hvis ikke ønskes anvendt på det europæiske jernbanenet, skal køretøjets registrering, tilbagetrækkes. Ved dette menes, at registreringen tildeles en tilbagetrækningskode, i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2007/756/EF, tillæg 3. Du finder den konsoliderede beslutning nedenfor.

Bekendtgørelse

BEK nr. 1071

Bekendtgørelse om registrering af køretøjer på jernbaneområdet

Gældende fra

13/11/2011

Bekendtgørelse om registrering af køretøjer på jernbaneområdet

Direktiv

2007/756/EF

Kommissionsafgørelse om ændring af beslutning 2007/756/EF

Gældende fra

10/02/2011

Kommissions afgørelse af 10. februar 2011 om ændring af beslutning 2007/756/EF om vedtagelse af fælles specifikationer for det nationale køretøjsregister

Forordning

2018/1641

Kommissionsafgørelse 2018/1641

Gældende fra

25/10/2018

Kommissionsafgørelse om specifikationer for de køretøjsregistre, der er omhandlet I artikel 47 I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/797, og om ændring og ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/756/EF

Ofte stillede spørgsmål

Sidst opdateret 05/05/2021

One-Stop-Shop (OSS)

Et køretøj, der både skal anvendes på den danske del af der europæiske netværk og S-bane, skal i udgangspunktet ansøges både gennem OSS og via e-mail efter BEK 710.

 

  • Køretøjer, der skal anvendes på den danske del af det europæiske netværk, godkendes under interoperabilitetsdirektivet af 11/05/2016 (IOD/797) efter reglerne i køretøjsforordningen af 04/04/2018 (2018/545). Ansøgning skal ske gennem ERAs ansøgningsportal OSS, og afgørelsen kan resultere i en køretøjsomsætningstilladelse (APOM) og/eller en typegodkendelse, afhængig af ansøgningsscenariet. 

  • Køretøjer, der skal anvendes på S-banen, godkendes under Jernbaneloven af 27/05/2015 (LOV 686) efter reglerne i bekendtgørelse 710 af 20/50/2020 (BEK 710). Ansøgningen fremsendes via e-mail med ansøgningsskema, og Trafikstyrelsens afgørelse kan resultere i en ibrugtagningstilladelse og/eller typegodkendelse, afhængig af, hvad der er ansøgt om. 

 

Der er dog stort sammenfald mellem den dokumentation, der skal leveres efter de to regelsæt, og Bekendtgørelse 1465 om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet (BEK 1465) indeholder krav til begge netværk. 

 

Det er derfor muligt, i en ansøgning i OSS, hvor Trafikstyrelsen er udstedende myndighed, at inkludere S-bane som anvendelsesområdet, såfremt følgende dokumentation suppleres til ansøgningen i OSS.

 

  • Trafikstyrelsens udfyldte ansøgningsskema, der omfatter S-banen. Du finder ansøgningsskemaet og oplysninger om ansøgningsprocessen under 'Ansøg og godkend om tilladelse'.

  • Dokumentation for køretøjets kompatibilitet til S-banen, som fastlagt i bestemmelserne i BEK 710, herunder fx en kompatibilitetsattest fra DeBo, der specifikt omfatter S-banen.

 

Sådan en ansøgning kan resultere i to afgørelser fra Trafikstyrelsen; en med hjemmel i 2018/545 og en med hjemmel i BEK 710. 

 

Ansøgning om godkendelse af et køretøj, der kun skal anvendes på S-banen, ansøges alene efter BEK 710 via e-mail med ansøgningsskema som hidtil.

 

Typegodkendelser

I forordning 2018/545/EU er ”konfigurationsstyring” defineret som en systematisk organisatorisk, teknisk og administrativ proces i hele et køretøjs og/eller en køretøjstypes levetid med henblik på at sikre, at sammenhæng i dokumentationen og sporbarhed af ændringerne etableres og opretholdes, så at:


  1. krav i relevant EU-lovgivning og nationale regler opfyldes.
  2. ændringer styres og dokumenteres, enten i det tekniske dossier eller i det dossier, der ledsager den udstedte tilladelse.
  3. oplysninger og data til stadighed er aktuelle og præcise.
  4. relevante parter oplyses om ændringer, når det er nødvendigt.


I 4 jernbanepakke er ansvaret for konfigurationsstyring todelt. Der skelnes mellem konfigurationsstyring af ”typen” og (serie) køretøjer:


  • Ansvaret for konfigurationsstyring af typen ligger hos den ansøger, som har fået udstedt en typegodkendelse iht. reglerne i 4. jernbanepakke.
  • Ansvaret for konfigurationsstyring af ændrede serie-køretøjer ligger hos ihændehaveren af køretøjet, eller den af ihændehaveren bemyndigede enhed.


Ovenstående regler er nye, netop fordi ansvaret ikke tidligere har været entydigt placeret i regelværket. For køretøjer, som er godkendt iht. de gamle regler, skal jernbanevirksomheden/infrastrukturforvalteren sikre sig, at ansvaret for konfigurationsstyring er entydigt placeret for de køretøjer, den anvender.

Nej. Dette er valgfrit. Hvis en ansøger ønsker at få registreret en eksisterende type i ERATV, skal processen starte i det land, hvor den første typegodkendelse er udstedt.

Ibrugtagningstilladelser

Såfremt der ikke allerede er udstedt typegodkendelse under de gamle regler, vil der skulle udstedes en typegodkendelse samtidigt med udstedelsen af køretøjsomsætningstilladelsen for det første køretøj, der udstedes i medfør af 4. jernbanepakke.

I de tilfælde, hvor der er udstedt en typegodkendelse iht. de gamle regler, vil der kunne udarbejdes en typeoverensstemmelseserklæring, som refererer til typegodkendelsen udstedt i henhold til de gamle regler – forudsat, at typegodkendelsen stadig er gyldig.
Ja. Da bekendtgørelsen indeholder ”tekniske regler”, vil den forsat skulle bruges efter den 16/6 2020 – også under det nye interoperabilitetsdirektiv. De tekniske regler ændres ikke som følge af 4. jernbanepakke.
Ja. Allerede udstedte ibrugtagningstilladelser forbliver gyldige, på de betingelser de er udstedt på. Men hvis der efterfølgende foretages ændringer på køretøjer omfattet af interoperabilitetsdirektivet, skal reglerne i kommissions forordning 2018/545/EU følges. Hvad dette betyder i praksis, kan du læse om i de næste to spørgsmål. 

Reglerne for, hvilke typer af ændringer som skal forelægges den godkendende myndighed (dvs. ERA eller styrelsen), fremgår af artikel 15 og 16 i kommissionens forordning 2018/545/EU. Der skelnes mellem ændringer til en godkendt type og til et godkendt køretøj.


Ændringer af et allerede godkendt køretøj, som vedrører udskiftning i forbindelse med vedligeholdelse og er begrænset til udskiftning af komponenter med andre med samme funktion og ydeevne i forbindelse med forebyggende eller korrigerende vedligeholdelse af køretøjet, kræver ingen køretøjsomsætningstilladelse.


Alle andre ændringer af et køretøj skal analyseres og kategoriseres, i en af følgende 4 kategorier:


  1. en ændring, ved hvilken der ikke indføres en afvigelse fra de tekniske dossierer, der ledsager EF-verifikationserklæringerne for delsystemerne. I dette tilfælde er der ikke behov for et overensstemmelsesvurderingsorgans verifikation, og de oprindelige EF-verifikationserklæringerne for delsystemerne forbliver gyldige og uændrede
  2. en ændring, ved hvilken der indføres en afvigelse fra de tekniske dossierer, der ledsager EF-verifikationserklæringerne for delsystemerne, og som kan kræve nye kontroller og dermed verifikation i overensstemmelse med de gældende overensstemmelsesvurderingsmoduler, men som ikke indvirker på køretøjets grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber og ikke kræver en ny tilladelse i henhold til de kriterier, der er fastsat i artikel 21, stk. 12, i direktiv (EU) 2016/797
  3. en ændring i køretøjstypens grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber, som ikke kræver en ny tilladelse i henhold til de kriterier, der er fastsat i artikel 21, stk. 12, i direktiv (EU) 2016/797
  4. en ændring, som kræver en ny tilladelse i henhold til de kriterier, der er fastsat i artikel 21, stk. 12, i direktiv (EU) 2016/79


I praksis betyder dette, at ændringer, som vurderes signifikante i medfør af CSM-RA, eller som overskrider grænserne for variation i de såkaldte ”grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber” (disse er defineret i TSIerne) skal forelægges til godkendelse.


Endelig skal det nævnes, at ændringer af en godkendt køretøjstype, som falder i kategori 3) skal registreres som en ”version” af typen i ERATV (det europæiske køretøjstyperegister). Når det handler om ændringer, som ikke vurderes af indehaveren af typegodkendelsen, er der dog den skærpende regel, at ændringer i kategori 2) og 3) altid skal forelægges den godkendende myndighed.

Du kan finde mere information om ændringshåndtering i ERAs vejledning til forordning 545 (Vejledning til retningslinjer for de praktiske bestemmelser om godkendelse af køretøjer, version 1.0, dateret 21.09.2018).

I de tilfælde, hvor der ikke skal laves en ny typegodkendelse eller en ny køretøjsomsætningstilladelse (fordi at typen/køretøjet ikke ændres), skal jernbanevirksomhederne/infrastrukturforvalteren sikre sig, at ansvaret for konfigurationsstyring af typen/køretøjet er entydigt placeret hos en part, som er kompetent og kvalificeret til dette.

Ja. Bortset fra RIV/RIC vogne m.m., som er udtrykkeligt undtaget i bekendtgørelse 710 af 20/05/2020 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet, kapitel 6 eller i interoperabilitetsdirektivet 2016/797 af 11/5/2016 artikel 54.

 

For så vidt angår køretøjer som anvendes til veterantogskørsel, henvises til spørgsmål/svar om 1996 køretøjer neden for.

 

Køretøjer uden ibrugtagningstilladelse, som skal anvendes kommercielt, og som allerede er registreret i det danske køretøjsregister, skal godkendes efter reglerne i Kommissionens forordning 2018/545/EU, og ansøgning skal indgives via OSS. Ansøgningsscenariet ”ny tilladelse” kan anvendes.

 

Styrelsen anbefaler, at der laves forhåndskoordinering via OSS for at fastlægge den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen om en køretøjsomsætningstilladelse. Ansøgningen skal som udgangspunkt vedlægges:

 

  • Systemdefinition eller beskrivelse af køretøjet
  • Betjenings- og vedligeholdelsesmanualer, jf. pkt. 18.14 i bilag I til forordning 2018/545/EU
  • En tro- og love erklæring om køretøjets stand
  • En analyse af de risici som måtte eksistere, da køretøjet har været henstillet i mere end 1 år
  • Dokumentation for køretøjets brandegenskaber og kommunikationsudstyr, såfremt køretøjet skal anvendes i tunneller, der er længere end 1 kilometer, dog med undtagelse af strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport Station
  • Såfremt der installeres en GSM-R taleradio, skal der fremsendes en NoBo attest og verifikationserklæring i henhold til TSI CCS (2016/919/EU), jf. pkt. 18.5 i bilag I til forordning 2018/545/EU
  • Ansøgningen skal vedlægges oplysninger til registrering i det europæiske typeregister ERATV, jf. pkt. 18.13 i bilag I til forordning 2018/545/EU
  • Tabel med oversigt over, hvor de oplysninger, der er nødvendige for de forhold, der skal vurderes i henhold til bilag II og III i forordning 2018/545/EU kan findes, samt begrundelse for evt. manglende dokumentation.

Styrelsen kan kræve yderligere dokumentation nævnt i bilag 1 til forordning 2018/545/EU, hvis det vurderes nødvendigt. Uændrede køretøjsdele skal som udgangspunkt ikke opfylde TSI’er.

 

Øvrigt

 

Såfremt køretøjet skal bruges til veterantogsdrift, skal der indhentes en tilladelse i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 710 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Ansøgning herom sendes direkte til Trafikstyrelsen og kan ikke behandles i OSS.

Signifikansvurderinger og NVR-registrering

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og –vurdering (CSM-RA) er ikke ændret som følge af 4. jernbanepakke.


Det fremgår af forordningen, hvem der kan være forslagsstiller, og dermed lave signifikansvurderinger. Der er ikke noget krav om, at forslagsstilleren skal have et sikkerhedsledelsessystem (SMS). Men jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, som har et SMS, kan godt være forslagsstiller.


Det skal dog bemærkes at TSI CCS er blevet ændret, således, at fabrikanter ikke kan lave signifikansvurderinger for delsystemerne fast og mobilt togkontrol- og kommunikationsudstyr. Såfremt en fabrikant står for risikostyringen af disse delsystemer, skal processen i bilag I til CSM-RA anvendes af fabrikanten.

Ja. Det er allerede sådan i dag, at køretøjer der er registreret i de forskellige nationale registre (NVR), kan fremsøges gennem ECVVR (det europæiske virtuelle køretøjsregister).

ECVVR vil senere blive migreret til en ny platform kaldet EVR (european vehicle register). Dette er dog ikke en del af 4. jernbanepakke.