Decentral cyber- og informationssikkerheds-enhed (DCIS) i transportsektoren

Sidst opdateret 07/12/2021
Den decentrale cyber- og informationssikkerhedsenhed (DCIS) i transportsektoren er virksomheders og organisationers kontaktpunkt til transportmyndighederne for sager vedrørende cyber- og informationssikkerhed. 

DCIS har bl.a. ansvaret for: 

  • Arbejdet med transportsektorens cyberstrategi, 
  • Virksomhedsmøder om cybersikkerhed (Dialoggrupper for Cybersikkerhed),
  • Samarbejde med Center for Cybersikkerhed (CFCS) 
  • Tilslutning til MISP (Malware Information Sharing Platform)
  • NIS-direktivet i transportsektoren
  • Tilmelding af jeres virksomhed til CFCS’ varslingsliste
  • Deltagelse i cyberøvelser

 

Cybersikkerhedsstrategi i transportsektoren

Transportministeriets cyberstrategi (2018-2021) gennemføres af Trafikstyrelsen i samarbejde med virksomheder inden for luftfart, jernbane samt vej- og broforbindelser. Strategien består af cybersikkerhedsindsatser, som har til formål at højne cybersikkerheden i transportsektoren. 

 

Indsatserne er bl.a. identifikation af IT-afhængige kritiske funktioner i virksomheden, risikovurdering af cybertrusler og cyberøvelser.

Strategi for cyber- og informationssikkerhed i transportsektoren 2019-2021

Virksomhedsforum for Cybersikkerhed

DCIS afholder virksomhedsfora for cybersikkerhed, hvor CISO’er og it-sikkerhedsansvarlige på tværs af sektoren samles og drøfter aktuelle cybersikkerhedsudfordringer og indsatser under cybersikkerhedsstrategien for transportsektoren. 


Du kan læse mere om virksomhedsforum for cybersikkerhed her.

Samarbejde med Center for Cybersikkerhed (CFCS) 

DCIS samarbejder med CFCS om sektorspecifikke trusselsvurderinger, varsler om sårbarheder og cyberangreb, SCADA-fagnetværk og rådgivningsforløb målrettet jeres virksomhed. 

Hvis jeres virksomheder ønsker det, tilbyder CFCS også målrettede rådgivningsforløb, som DCIS kan hjælpe jer i gang med.


På CFCS hjemmeside finder I også trusselsvurderinger og rapporter om cybersikkerhed, som er relevante for sikkerhedsarbejdet i jeres virksomhed.

Tilmelding af jeres virksomhed til CFCS’ varslingsliste

CFCS udsender løbende cybersikkerhedsvarsler, som advarer om aktuelle sårbarheder og udnyttelse af disse.

Kontakt DCIS på cyber@tbst.dk hvis I ønsker at modtage varsler fra CFCS.

Deltagelse i cyberøvelser

DCIS medvirker til at gennemføre cyberøvelser i transportsektoren samt at deltage i nationale cyberøvelser. 


Information om kommende øvelser bliver delt i styrelsens ’Virksomhedsfora for Cybersikkerhed’.

National strategi for cyber- og informationssikkerhed 2018-2021

National strategi for cyber- og informationssikkerhed 2022-2024