Foto af byggeri

Høring om ændring af bekendtgørelse om Bygningsreglement 2018

Publiceringsdato: 14/10/2021
Med udkastet til ændringen af BR18 tilpasses certificeringsordningen, så der bliver et bedre match mellem kompleksiteten af et byggeprojekt og den faglige kompetence, der skal knyttes til projektet.

Ændringerne retter sig mod såvel ombygninger i etageejendomme som opførelse, ombygning og tilbygning af enfamiliehuse. Derudover afsluttes overgangsperioden, der har tilladt brugen af anerkendte statikere i stedet for certificerede rådgivere ved igangsætning af byggeri.

Udkastet retter sig mod:

 

  • Brugen af certificerede rådgivere, herunder byggeriets indplacering i brandklasser og konstruktionsklasser samt kontrol af udførelse
  • Kommunens opgave og bygningsejers ansvar ved afslutning af en byggesag 
  • Ventilation
  • Yderdøre
  • Etablering af antenner til telefoni mv.

 

Størstedelen af de foreslåede ændringer har afsæt i dialoger og møder med repræsentanter fra branchen, herunder Taskforcen for implementering af certificeringsordningen for brand og konstruktioner. Udkast til bekendtgørelsen er sendt i høring den 12. oktober 2021 med høringsfrist den 8. november 2021.

 

Der er adgang til høringsmaterialet via Høringsportalen:

 

Link til høringsmateriale via Høringsportalen (nyt vindue)