Colourbox

Ny liste over certificerede statikere og brandrådgivere

Publiceringsdato: 01/07/2020
Offentlig tilgængelig database skal gøre det nemmere at få overblik over certificerede statikere og brandrådgivere. Fra og med den 1. juli 2020 bliver det obligatorisk for alle certificerede rådgivere at indgå i en ny database, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen åbner.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplever stor efterspørgsel på en offentligt tilgængelig database, der indeholder oplysninger om certificerede statikere og brandrådgivere. 

Derfor etablerer styrelsen pr. 1. juli en permanent database, som det bliver obligatorisk for certificerede rådgivere at fremgå af. Databasen afløser den midlertidige oversigt, hvor det har været frivilligt for de certificerede rådgivere, om de ville fremgå.

Obligatoriske oplysninger, der skal fremgå af databasen:


  • Navn
  • Certificeringsniveau (dvs. brand- eller konstruktionsklasse)
  • Certifikatnummer
  • Certifikatets udløbsdato

Frivillige oplysninger, der kan fremgå af databasen:


  • Virksomhed
  • Kontaktoplysninger – e-mail og telefon
  • Postnummer 


Det er certificeringsorganerne, der skal opdatere databasen med oplysninger. De certificerede rådgivere, der fremgår af den midlertidige liste, er blevet flyttet over i den permanente database.

Databasen vil kunne tilgås via linket, hvor du også kan læse mere om både de obligatoriske oplysninger, der skal fremgå af databasen samt de frivillige oplysninger, der kan fremgå. 

Bekendtgørelse

BEK nr. 776 af 02/06/2020

Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet

Gældende fra

01/07/2020

Bekendtgørelsen indeholder regler for certificerede statikere og brandrådgivere, der er påkrævet for at blive certificeret rådgiver. Bekendtgørelsen regulerer også akkrediteringsorganet samt de certificeringsorganer der certificerer og fører kontrol.