Til dækning af Bolig- og Planstyrelsens udgifter til bearbejdning af oplysninger om eftersyn og kontrol i henhold til byggelovens § 25 F, stk. 3, betaler forsikringsselskaberne et gebyr.
Gebyret er i 2021 140 kr.
Til dækning af kommunalbestyrelsens udgifter ved behandlingen af ansøgninger i henhold til byggeloven kan kommunalbestyrelsen opkræve et fast gebyr. Gebyret udgør i 2021 maksimalt 1.071 kr.
Til dækning af Bolig- og Planstyrelsens godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand, opkræver Bolig- og Planstyrelsen et gebyr efter regning på baggrund af medgået tid.
Gebyret opkræves løbende for sagsbehandlingen ved ansøgning om godkendelse, opretholdelse af godkendelse og fornyelse af godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand. Gebyr opkræves endvidere for tilbagekaldelse af godkendelse, hvis tilbagekaldelsen skyldes godkendelsesindehavers manglende overholdelse af betingelser for godkendelse.
Timesatsen er i 2021 fastsat til 650 kr.
Bekendtgørelse nr. 2287 af 29/12/2020 fastsætter bestemmelser om gebyrer på byggeområdet fastsat af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Bekendtgørelse
BEK nr. 1543 af 20/12/2019
Bekendtgørelse om gebyrer på byggeområdet fastsat af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Gældende fra
01/01/2020