Udsatte områder og ghettoområder

Sidst opdateret 04/11/2019
Ghettoområder er boligområder, som er præget af sociale problemer. De findes i større byer over hele landet.

Områdeafgrænsninger

Sidst opdateret 04/11/2019

Udsatte boligområder

Udsatte boligområder, som er præget af sociale problemer. De findes i større byer over hele landet.
Ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:


  • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

 

Ghettoområder

Ved et ghettoområde forstås et udsat boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Hårde boligområder

Ved et hårdt ghettoområde forstås et udsat boligområde, som de seneste 4 år har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde.



Lister over områdeafgrænsninger

Transport- og boligministeriet offentliggør den 1. december hvert år, hvilke områder der opfylder betingelserne i at være henholdsvis et udsat boligområde, et ghettoområde eller et hårdt ghettoområde.

Rapport

Liste over ghettoområder pr. 1. december 2019

I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør boligministeren hvert år den 1. december en liste over ghettoområder.

Rapport

Liste over hårde ghettoområder pr. 1. december 2019

Efter almenboliglovens § 61 a, offentliggør boligministeren hvert år den 1. december, hvilke områder der opfylder betingelserne for at være et hårdt ghettoområde. Listen blev opgjort første gang i 2018.

Rapport

Liste over udsatte boligområder pr. 1. december 2019

I henhold til almenboligloven § 61 a, offentliggør boligministeren hvert år den 1. december en liste over udsatte boligområder.

Rapport

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2019, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes.

I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør boligministeren en liste over de almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. Efter udlejningsbekendtgørelsen skal offentliggørelsen ske hvert år den 1. december.

Områdekort

Vær opmærksom på, at det ikke er alle kommuner, der er områdekort for.
For at se kortene, skal du vælge en kommune og et område.

Særlige anvisnings- og udlejningsregler

Sidst opdateret 04/11/2019

Kommunal anvisning i udsatte boligområder

I udsatte boligområder må kommunalbestyrelsen ikke anvise ledige boliger til personer, der:

  • er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov om social service.
  • inden for de seneste 6 måneder har fået ophævet lejemålet som følge af grove overtrædelser af god skik og brug, 
  • ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.
  • i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
  • modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller
  • i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.


Boligorganisationers udlejning i hårde ghettoområder

Boligorganisationen skal i hårde ghettoområder ikke udleje til boligsøgende, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når:

  • den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager integrationsydelse,
  • uddannelseshjælp eller
  • kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

 

Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde dispensere herfra.

Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år den 1. juli oplysninger om anvendelsen af denne bestemmelse til transport-, bygnings- og boligministeren.

Fleksibel udlejning i udsatte boligområder

Boligorganisationen skal i udsatte boligområder udleje ledige boliger efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier.
Kriterierne tages op til revision, senest 4 år efter at de er fastsat.

Kombineret udlejning

Kommunen kan beslutte, at almene boligorganisationer i visse boligområder (se listen med områder ovenfor) skal afvise at udleje boliger til borgere uden for arbejdsmarkedet, som har modtaget sociale ydelser i 6 sammenhængende måneder.

Kommunen er til gengæld forpligtet til at anvise den boligsøgende borger en anden passende bolig i kommunen, hvis borgeren er skrevet på ventelisten på det tidspunkt, hvor kommunen beslutter at anvende reglerne.

Formålet med ordningen er at styrke tilflytningen af ressourcestærke borgere til udsatte boligområder.

Kommunen skal hvert år sende et indberetningsskema til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvis den har besluttet at anvende kombineret udlejning. Skemaet sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hvert år senest den 1. september. Opgørelsesperioden gælder fra 1. juni til 31. maj. Indberetningsskemaet sendes til almenbolig@tbst.dk

Se de almindelige udlejningsregler.

Rapport/afrapportering

Indberetningsskema for kombineret udlejning

Indberetningsskema for kombineret udlejning

Boligsociale indsatser

Sidst opdateret 18/01/2020
En boligsocial indsats har til hensigt at løfte et udsat alment boligområde ved hjælp af nære, lokalt forankrede projekter, der arbejder tæt på områdets beboere.

En boligsocial indsats har til hensigt at løfte et udsat alment boligområde ved hjælp af nære, lokalt forankrede projekter, der arbejder tæt på områdets beboere. Indsatserne er fokuseret på emner som tryghed og trivsel, beskæftigelse, uddannelse og kriminalitetsforebyggelse.

Eksempler på boligsociale indsatser kunne være; fritids- og lommepengejobs, forældrenetværk, demokrati og ungeråd, idræts- og sportsaktiviteter, brandkadetter, mødregrupper, beboerjournalister, iværksættere eller job- og uddannelsesvejledning.

En boligsocial indsats foregår i en almen boligorganisation i samarbejde med kommunen. Indsatsen udformes typisk som en såkaldte boligsocial helhedsplan for en eller flere afdelinger, som støttes af Landsbyggefonden. Indsatserne organiseres med et lokalt områdesekretariat, der skal forestå koordinering, samt med en håndfuld konkrete projekter. Medarbejderne er ansat i boligorganisationen og har typisk forskellige socialt-faglige baggrunde.

De boligsociale indsatser er med parallelsamfundsaftalen fra 2018 blevet fokuseret om at afhjælpe problemerne i de mest udsatte boligområder, herunder et øget fokus på integration. Der findes også flere indsatser, der adresserer de forhold, der ligger til grund for at et boligområde udpeges til at være udsat – for mere information kan du her få et overblik over nogle af de mest effektfulde redskaber, der er blevet evalueret af Center for Boligsocial Udvikling (CFBU).