Landsbyfornyelse

Sidst opdateret 07/10/2019
Landsbyfornyelse er en fokuseret indsats, der bl.a. sikrer midler til nedrivning af dårlige boliger og forskønnelse af de mindre byer.

Om landsbyfornyelse

Sidst opdateret 04/11/2019
På finansloven 2019 er byfornyelsesrammen i årene 2019-2022 omprioriteret til en ny landsbypulje. Denne nye landsbyfornyelsesramme er lagt sammen med den tidligere pulje til landsbyfornyelse, så der nu kun er én samlet ramme til landsbyfornyelse.
Omprioriteringen betyder, at de 56 ansøgningsberettigede kommuner, der er omfattet af puljen, kan få del i rammen til landsbyfornyelse. De 56 kommuner fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse om landsbyfornyelse.

Anvendelsesområde

Rammen til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Rammen kan anvendes til følgende tiltag:

  • Områdefornyelse.
  • Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, forsamlingshuse og erhverv beliggende i bygninger, der indeholder både beboelse og erhverv.
  • Nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger.
  • Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
  • Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.
  • Ombygning af tomme erhvervslokaler og tomme offentligt ejede bygninger til udlejningsboliger.
  • Indretning af byrum på tomme grunde, hvor kommunalbestyrelsen giver - eller har givet - støtte til nedrivning efter byfornyelsesloven.
  • Genhusning, når dette er nødvendigt på grund af istandsættelse, nedrivning eller kondemnering.
  • Kondemnering af sundheds- eller brandfarlige boliger.

Der ydes statslig refusion på 60 pct. af kommunens udgifter til de ovennævnte landsbyfornyelsestiltag.

Vejledning

Vejledning til beboerne om genhusning ved bygningsfornyelse

I denne folder kan du læse mere om, hvornår du har ret til genhusning, og hvilke krav du kan stille til din genhusningslejlighed.

Udmelding af ramme til landsbyfornyelse

Udmelding for 2019

Styrelsen har den 3. maj 2019 udmeldt rammen til landsbyfornyelse til de kommuner, der er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse nr. 489 af 29. april 2019 om landsbyfornyelse. Rammen kan anvendes til bl.a. bygningsfornyelse, områdefornyelse, genhusning og kondemnering frem til 3. maj 2021.

Den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse udgør i 2019 130.361.360 kr., heraf er 4.461.360 kr. overført fra tidligere ramme.

Fordelingen til den enkelte kommune sker efter en fordelingsnøgle baseret på objektive kriterier, der er fastsat af boligministeren.

Vejledning

Statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse for 2019

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens udmelding af den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse for 2019 til de kommuner, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 489 af 29. april 2019 om landsbyfornyelse.

Vejledning

Oversigt over midler fra Landsbyfornyelsespuljen 2019

Oversigt over midler fra Landsbyfornyelsespuljen 2019 til kommunerne.

Udmeldingen for 2018

I 2018 var rammen for pulje til landsbyfornyelse på 57,8 mio. kr. Dertil kom restmidler fra 2014 og 2015 på omkring 3,4 mio. kr. Rammen blev fordelt mellem de 42 berettigede kommuner, der havde ansøgt om midler, efter en objektiv fordelingsnøgle.

Udgivet

23/01/2020

Nyhed

Invitation til workshop om nye EU-regler for Part-ML og Part-CAO

Den 25. februar 2020 inviterer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til workshop om den nye EU-forordning 1383 og hvad den betyder for Part-ML og Part-CAO.
Læs mere

BYF2012 er det administrative it-system til håndtering af tilsagn, støtteberegning og statslig refusion i forbindelse med beslutninger om bygningsfornyelse, genhusning og kondemnering.

Vejledning

Brugervejledning for byfornyelsessystemet BYF2012

2. udgave af Brugervejledning for byfornyelsessystemet BYF2012.

Love og regler

Bekendtgørelse

BEK nr. 489 af 29/04/2019

Bekendtgørelse om landsbyfornyelse

Gældende fra

02/05/2019

Fastsættelse af bestemmelser for anvendelse af den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse i henholds til § 93 i lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Bekendtgørelse

BEK nr. 1702 af 19/12/2017

Bekendtgørelse om udgiftsrammer til byfornyelse og kommunernes brug af indberetningssystemer

Gældende fra

01/01/2018

Fastsættelse af bestemmelser om opgørelsen og uddelingen af den samlede statslige udgiftsramme til byfornyelse. Derudover fastsættes bestemmelser for indberetning af kommunalbestyrelsernes beslutninger om bygningsfornyelse m.v. og områdefornyelse.

Herreløse huse

Sidst opdateret 07/10/2019
Huse uden værdi, som ingen vil tage ansvar for, er et relativt nyt problem, særligt i yderområderne. Byfornyelsen er et af redskaberne til at modgå denne udvikling.
Såkaldte ’herreløse’ huse er oftest huse, der står tomme efter ejerens død. Typisk er de dårligt beliggende, mangler vedligehold og er måske ligefrem faldefærdige, hvorfor de fremstår så uattraktive, at de hverken kan sælges i fri handel eller på tvangsauktion. Bobestyrere kan derfor i mange tilfælde være nødsaget til at lade ejendommen stå ’herreløs’ hen.

Dette kan helt naturligt have en negativ betydning for det generelle bybillede, at huse står tomme og forfalder uden en reel ejer. Det kan bidrage til en stemning af forladthed og tilbagegang, som hverken virker tillokkende for nye beboere eller erhvervsliv. Et af redskaberne, byfornyelsen giver mulighed for, er nedrivning, som kan medvirke til at gøre små bysamfund mere attraktive at bo og drive virksomhed i.

Kommunerne kan anvende både midler fra den ordinære byfornyelsespulje og midler fra pulje til landsbyfornyelse til at opkøbe og nedrive de dårligste "herreløse" huse. Pulje til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land.

Du kan læs mere i vejledning til Pulje til Landsbyfornyelse om, hvordan nedrivningssager kan gribes an.
Vejledning

Vejledning til pulje til landsbyfornyelse

Vejledning til kommunerne om Pulje til Landsbyfornyelse.

Forskønnelse og oprydning i de mindre byer

Sidst opdateret 07/10/2019
Mange steder i landet er mindre byer udfordret af tomme huse, som står og forfalder og dermed er med til at skabe en trist oplevelse af landsbyen.
Staten yder gennem det statslige tilskud til bygningsfornyelse en særlig håndsrækning til disse byer. Denne indsats kan medvirke til at ændre billedet af byen og bidrage til en positiv udvikling i området både for dem, der allerede bor der, og for tilflyttere.

Kommuner, der prioriterer at gøre en særlig indsats for at forskønne de mindre byer, som er udfordret af tomme boliger, fraflytning mv. kan således anvende kommunens andel af de statslige bygningsfornyelsesmidler til at istandsætte, nedrive eller til at rydde op.

Kommunerne kan bruge deres byfornyelsesmidler til de samme formål, som de kan bruge Pulje til Landsbyfornyelse til. Pengene kan bruges til følgende aktiviteter:

  • Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, forsamlingshuse og erhverv beliggende i bygninger, der indeholder både beboelse og erhverv.
  • Nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger.
  • Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
  • Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.
  • Ombygning af tomme erhvervslokaler og tomme offentlig ejede bygninger til udlejningsboliger.
  • Indretning af byrum på tomme grunde, hvor kommunalbestyrelsen giver, eller har givet, støtte til nedrivning efter byfornyelsesloven.
Vejledning

Vejledning til pulje til landsbyfornyelse

Vejledning til kommunerne om Pulje til Landsbyfornyelse.