Virksomhedernes sikkerhedsrapport

Alle virksomheder med sikkerhedsgodkendelse eller sikkerhedscertifikat skal udarbejde en årlig sikkerhedsrapport.

Infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder og andre virksomheder med sikkerhedscertifikat skal senest d. 31. maj fremsende en sikkerhedsrapport for det foregående kalenderår til Trafikstyrelsen. Rapporten skal dække organisationens aktiviteter og resultater inden for jernbanesikkerhed.

Såfremt en virksomhed både har sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat baseret på det samme sikkerhedsledelsessystem, kan der fremsendes én samlet sikkerhedsrapport for virksomheden.

Sikkerhedsrapporten skal:

  • afspejle evaluering af virksomhedens sikkerhedsmål jf. bekendtgørelse 712 af 5. maj 2020 (krav 3.2)
  • rapportere om relevante sikkerhedsindikatorer og udviklingen i disse (se nærmere om sikkerhedsindikatorer herunder)
  • rapportere om resultaterne fra intern audit
  • oplyse om fejl og mangler jf. bekendtgørelse 712 af 5. maj 2020 (krav 5.3.3) og CSM for Monitoring (artikel 4, stk. 2). Disse fejl bør være indberettet løbende til styrelsen (jf. punktet om straksindberetning), men skal oplistes og evt. suppleres her

De fælles sikkerhedsindikatorer og nationale sikkerhedsindikatorer fremgår af bekendtgørelserne om indberetning af ulykker mv., hvor kravene til indberetning for letbaneområdet er beskrevet i sin egen bekendtgørelse. For alle andre virksomheder med sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat gælder reglerne for indberetning, der tager udgangspunkt i de fælles sikkerhedsindikatorer fastsat i gældende EU regler.

Nedenfor findes den skabelon, som virksomhederne skal anvende til den årlige sikkerhedsrapport. Rapporten indsendes til sik-rap@trafikstyrelsen.dk. 

Kontakt

Ved spørgsmål kan du sende en mail til nedenstående adresse:

sik-rap@trafikstyrelsen.dk

Senest opdateret 24-08-2023